Tirsdag d. 12. november 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Hvad laver en hospitalspræst egentlig?
Gennem sine mange år på Rigshospitalet er Lotte Blicher Mørk en erfaren præst og en stærk stemme i debatten om emner som sygdom, død, sorg og eksistentielle temaer, der rammer alle mennesker før eller siden. 

I dette både livlige og vigtige foredrag vil hun komme med tankevækkende og udfordrende ideer om døden og vores magtesløshed overfor netop dette.

Vejen til lykke går ikke nødvendigvis gennem tidens selvhjælpsbudskaber, og et godt liv er ikke et quick fix af hurtige trin for trin-råd. Giv dig i stedet tid til fordybelse og ro i Lottes foredrag.

Lotte er forfatter til bogen “På en måde skal vi dø” (2016), hvor hun også gør op med tabuet og konfronterer livets mange skyggesider.

Gratis adgang, kaffe og kage 20 kr.