Onsdag d. 29. januar 2020, Kl. 17:30 til kl. 21:30

Filmen Darkest Hour er et historisk drama om Storbritanniens legendariske premierminister Winston Churchill, som i maj 1940 står over for en næsten umulig opgave. 2. Verdenskrig er brudt ud, nazisternes krigsmaskine ruller over Europa og ser ikke ud til at kunne standses. En invasion er nært forestående og hverken konge, det politiske bagland eller de militære ledere har tillid til den aldrende Churchill. Men han står fast og formår det umulige.   

I rollen som Churchill ses Gary Oldmann, der er maskeret til ukendelighed. Mange timer er brugt på at transformere den slanke brite til den fyldige og karismatiske Winston Churchill. Filmen er fra 2017 og er instrueret af Joe Wright.

 

Kort om aftenenes program:

Kl. 17.30. Gudstjeneste med filmtema.

Kl. 18.00. Et let måltid. Det kan være en gryderet eller en buffet.

Kl. 19.15.  Film med efterfølgende debat.

Pris 50 kr. for mad. Drikkevarer kan købes.

 

Tilmelding til Birgitte på bhaa@km.dk Betaling enten kontant eller mobilepay onsdag aften.

Medvirkende
Birgitte Haahr