Lørdag d. 25. april 2020, Kl. 12:30 til kl. 13:30

Koret Vox Absona drager dette forår på kortur til Holland, hvor de bl.a. skal give koncert i Den Danske Sømandskirke i Rotterdam. Med sig på turen har de taget en buket af alt det bedste inden for dansk kormusik, og det er det repertoire, vi får lov at høre denne dag. Her vil være musik af Carl Nielsen, Vagn Holmboe og Ib Nørholm, men selvfølgelig også skønne danske sommersange.

Vox Absona er et ambitiøst klassisk kammerkor med gode traditioner, et bredt repertoire og 20 dygtige sangere. Koret holder til i Flintholm Kirke og dirigeres af kirkens organist Louise Skonberg.