Tirsdag d. 17. marts 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Hildegard von Bingen er blevet kaldt et lys i den mørke middelalder, og hun var utvivlsomt et usædvanligt geni. Hun var ikke blot nonne og teolog, hun var også filosof, digter, læge, naturforsker, geolog, botaniker og politiker. Og så er hun den første komponist i musikhistorien, man kan sætte navn på.

Fortællingen om hende personlighed, hendes liv og hendes holdninger til tilværelsen er uforlignelig - hun er en af historiens mest fascinerende personligheder.

Mogens Wenzel Andreasen er forfatter til en roman om Hildegard og har flere gange besøgt hendes fødeby, klostret på Disibodenberg, Elisabethhöhe ved Bingen og Hildegardklosteret ved Eibingen. 

Foredraget foregår i kirkerummet og er åbent for alle interesserede.

Det er en del af forberedelsen til Frederiksberg Provstis rejse til Oberammergau Passionsspillene i juni 2020 samt Lutherbyerne og Disibodenberg.
Præsterne Annette Molin Brautsch, Flintholm Kirke og Søren Bruun, Sankt Thomas Kirke, står for turen.

Selve rejsen er udsolgt, men foredragene er for alle. 
Tirsdag 17. marts 19-21 Hildegard von Bingen ved Mogen Wenzel Andreasen
Tirsdag 14. april 19-21 Martin Luther ved Martin Schwartz Lausten
Tirsdag 5. maj 19-21 Tyskland ved Per Øhrgaard