Flintholm Kirke
Porten til Frederiksberg

En ny måde at læse evangelierne på? ved Mogens Müller

Dato
Tirsdag d. 24. november 2020, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Medvirkende
Birgitte Haahr

I marts 2020 får Danmark en helt ny oversættelse af bibelen: Bibelen 2020.
I den anledning vil vi se nærmere på de fire evangelier i Det Nye Testamente.
Traditionelt har man betragtet dem som stort set uafhængige fortællinger om Jesus.
I dag har man dog opgivet forestillingen om, at to af evangelieforfatterne skulle have været øjenvidner. Desuden er det blevet almindeligt accepteret, at Markusevangeliet er det tidligste og har ligget til grund for dem, der skrev henholdsvis Matthæus- og Lukasevangeliet. Det lægger den tanke nær, at de senere evangelier i det hele taget er ’genskrivninger’, dvs. redigerede udgaver af deres forgænger eller forgængere.
Således kan der argumenteres for, at rækkefølgen er: Markus-, Matthæus-, Johannes- og Lukasevangeliet, hvor det sidste tilmed også indbefatter aposteltiden med sin fortsættelse, Apostlenes Gerninger. Det indbyder alt sammen til at læse evangelierne som skrifter, der er skrevet af skabende teologer.

Mogens Müller er Professor emeritus ved Bibelsk Eksegese på det Teologiske Fakultet i København.

Det er gratis at deltage, der serveres ikke kaffe og kage. Tilmelding sker via hjemmesiden fra onsdag 11. november