Glimt fra Miniput Fastelavn 

Glimt fra Fastelavn 2014 i Flintholm Kirke.

Kirken var fyldt med prinsesser, prinser, pirater, lego-mænd, bier, indianere, cowboy'er fastelavns søndag. Festlighederne startede i kirken, hvor sognepræst Annette Molin Brautsch fortalte om Jesu fristelse i ørkenen, og der blevet sunget af hjertets lyst, så selv englene måtte nynne med!

Efter gudstjenesten var der tøndeslagning. Og der blev sandelig gået til tønderne. Der blev fundet kattedronninger og kattekonger. Foruden tøndeslagning kunne man også gå på line, riste skumfiduser, løbe kloge-og billedeløb. For slet ikke at tale om de lidt over 200 fastelavnsboller, der skulle have lavet glasur i alle regnbuens farver.

 Efter denne festlige og farverige dag gik vi fra kirke med fyldte maver og et stort smil på ansigtet.

Du kan se endnu flere billeder på vores facebook side ved at klikke her: www.facebook.dk/flintholmsogn

En stor tak til De Grønne Pigespejderr og FDF F6 som sammen med sognepræst Annette Molin Brautsch har stået for denne dag.

(Vil man vide mere om De Grønne Pigespejdere eller FDF F6 i Flintholm kan man klikke på navnet)