Kirkens historie

Flintholm Kirke - Frederiksbergs yngste kirke!
Kirken er tegnet af arkitekt Poul Staffeldt Matthiesen og indviet 25. september 1960. Flintholm Sogn blev udskilt fra Lindevang Sogn i 1949 og bygget på matrikel 44, som blev skænket af Frederiksberg Kommune til formålet i 1943.
 
Navnet "Flintholm" stammer fra den gård, der i sin tid lå på stedet på 25 tønder land, købt i 1785 af landmand Jacob Nielsen Flindt. Siden overtog kaptajn Classen ejendommen og nedlagde den som landbrug. Stuehuset med 1½ tdr. land blev lyststed og blev senere indrettet som epidemihospital. Jorden blev overtaget af Frederiksberg Kommune og i en årrække bar en havekoloni navnet "Flintholm". 

Sognet ligger mellem de to banelegemer med hhv. S-togs stationerne Peter Bangs Vej og KB Hallen. Sognet slutter med grænsen til Valby ved Skellet og grænsen til Vanløse ved Flintholm Station i den modsatte ende. 

Før i tiden lå der store gartnerier på begge sider af Roskildevej, bl.a. de Kochske grunde og Poulsens planteskole. Og dertil var der "marken", området mellem Søndermarkskolen og FB´s fodboldbaner. Et herligt sted for de mange børn, der i 1930'erne var flyttet til de mange nye bebyggelser som fx Roskildegården. "Marken" var ungernes foretrukne legeplads om sommeren og om vinteren blev boldbanen med indgang fra Gustav Johannsens Vej omdannet til skøjtebane, og så mødtes man der til leg og sjov. Som regel skråede man over ved hjørnet af Peter Bangs Vej og Sønderjyllands Allé. Det var der, man byggede Flintholm Kirke. 

 

Behov for et nyt sogn  

Det begyndte i 1940erne. Lindevang Sogn voksede stærkt og derfor nedsatte man i 1943 en kirkekomité, der skulle arbejde for oprettelsen af et nyt sogn. Men hvad er et sogn uden en kirke? Derfor var en indsamling til kirkebyggeri noget af det første, man gik i gang med, men det blev efterhånden til, at alle de frederiksbergske sogne gav en hjælpende hånd og - ikke mindst - et økonomisk tilskud. I marts1949 blev det nye Flintholm Sogn udskilt med Lindevangs residerende kapellan, pastor Carsten Holmer, som sognepræst. 

Til at begynde med måtte man nøjes med en midlertidig kirke af træ, "men den var i grunden svært hyggelig", som daværende provst N.J. Rald skriver et sted - og det mente mange med ham. Trækirken var en tidligere tysk flygtningebarak fra Aalborg, og de ydre rammer var bestemt beskedne. Man skabte dog et smukt kirkerum, hvor bl.a. præstefru Holmer syede og broderede fire messehageler af det stof, der nu var til at få på det tidspunkt. Under trækirken var der praktiske lokaler, som skulle danne rammen om menighedens liv i de følgende 10 år. Denne første pionertid for kirken var ganske særlig. 

 

Menighedsbørnehave 

Linjerne blev lagt for Flintholm menigheds daglige liv - fællesskabet skulle opbygges og det med gudstjenesten som det centrale. Kort tid efter at det ny sogn var dannet, blev Flintholm Menighedsbørnehave på Mørk Hansens Vej oprettet. Et udtryk for det sociale ansvar, man følte i sognet. I disse sognets første år ydede menighedsplejen tillige en væsentlig social indsats. Man samlede tøj sammen hos dem, der kunne undvære og dette blev siden uddelt til dem, der havde brug for det. På Finsensvej lå der jo bl.a. en række husvildebarakker og her havde man nærmest ikke til dagen og vejen. Flintholm Kirkes menighedspleje fungerer også i dag og man kan henvende sig til en af kirkens præster, for at høre nærmere derom.a

 

Trækirken første skridt på vejen

Trækirken blev indviet den 20. marts 1949, og der hvilede den klausul på den, at den ikke måtte anvendes som kirke i mere end 10 år. Man arbejdede derfor stærkt i menighedsrådet for at få bygget den nye, den "rigtige" kirke. Der blev slidt tappert og stemt dørklokker i de år. Residerende kapellan, Carsten Johannessen, var organisator og sparekassebestyrer samt menighedsrådsformand gennem 19 år, Nicolaj Dahlerup, var kasserer for indsamlingen.

Man kunne melde sig som giver med et vist beløb og man kunne udfylde et "stenkort" med 50 mursten á 25 øre. Når indsamlerne kom på besøg, var det ikke sjældent, der blev budt på kaffe, og på den måde lærte man hinanden godt at kende. Indsamlingen gik godt, men der var brug for flere midler. Derfor afholdt man basar, som ikke løb stille af. Der kom rigtigt mange penge til kirkesagen ind ad den vej - der var kø på Peter Bangs Vej før åbningen. Husmødrene havde gjort en enorm indsats. Der var blevet strikket og syet - der var op til 20 sykredse i sognet, og der blev bagt og samlet sammen.

En venlig manufakturhandler gav hele sit lager af såler, og så kunne damerne sy morgensko. Det var en smuk gestus i betragtning af, at disse såler kunne have indbragt den forretningsdrivende en god sum på det tidspunkt, efter krigen, hvor landet endnu led under mangel på varer. I basarens restaurant kunne man købe fedte- og pølsemadder og være heldig at få en lille dåse kaffe eller te med hjem.

 

En halv million til byggeriet

Desværre løb inflationen stærkere, end man kunne følge med. Alt i alt blev der indsamlet 500.000 kr. Det var mange penge, men ikke nok til det kirkebyggeri, som fra først af var tænkt langt større. Arkitekt Poul Staffeldt Matthiesen, som også havde indrettet den lille træbarak, fik opgaven at skabe en monumental kirkebygning. De første udkast og tegninger svarede helt til dette, men det, der blev råd til at bygge, var såmænd kun det, der oprindeligt skulle have været menighedshuset! Byggestilen er traditionel og læner sig op ad den senromanske stil. Man ønskede ganske enkelt ikke en moderne kirke. Ofte studser folk over, at kirken ikke er ældre, da dens stil svarer mere til det arkitektoniske formsprog i begyndelsen af århundredet. 

Man diskuterede, hvad kirkens navn skulle være, og overvejede at kalde den "Befrielseskirken". Dette forslag nåede endda helt til Kirkeministeriet, hvor man ville have det i velvillig erindring, lovede man. "Dog, hvis en mere statelig kirke ønskede dette navn, så måtte man frafalde det i Flintholm sogn!" Det endte med, at det mere neutrale geografiske navn blev valgt.

 

Kran fra Holland

Flintholm Kirke blev mindre end beregnet, men gør det noget? Måske på ét felt: I stedet for et kirketårn blev det kun et spir. Da spiret, der var monteret nede på jorden skulle bringes på plads, viste det sig, at der ikke i Danmark fandtes en kran, der kunne løfte så højt. Efter kontakt med et firma i Holland lykkedes det at finde en kran, men kranen kørte kun 20 km i timen, så hele turen tog godt 14 dage. 
Kirken er bygget på gammel mosegrund - og mere end én gang har der været oversvømmelse i menighedslokalerne, når grundvandspumpen gav op. I øvrigt er lokalerne under kirken indviet, da de enkelte gange er blevet brugt til at holde gudstjeneste i. Ikke alene er menighedslokalerne indviet, men kan også bruges som sikringsrum, da loftet er forstærket.

 

Kirkerummets indretning

Selve kirkerummet er enkelt - med Jais Nielsens mosaikker som alterbillede skænket af Ellen og Vilhelm Christensen. Alt træværk er holdt i lys eg, og døbefonten er af bornholmsk granit, hugget i ét stykke. På et tidspunkt blev dåbsfadet og den 7-armede lysestage stjålet fra kirken. Dåbsfadet fandt man senere ude i Damhusengen. Men stagen dukkede ikke op. Heldigvis eksisterede der et lysbillede af stagen, og der blev udarbejdet en tegning ud fra billedet. 

I væggen over alteret er der indmuret et klippestykke fra Nebo Bjerg. En dansk officer i FN-tjeneste i Jerusalem kom til Nebo Bjerg og havde stenen med hjem. Mange spørger nysgerrigt, hvad det dog er for en lille brun sten, hvorfor maler man den ikke over? Fordi den skal minde os om historien om Moses, der førte folket ud af Ægyptens trællekår; efter 40 års vandring i ørkenen nåede de endelig frem. Moses selv døde inden da, men fik fra Nebo bjerg lov til at skue ind over det forjættede land. Den lille sten over alteret skal måske minde os om, at dette sted ikke er det forjættede land, men der er udsigt til det. 

Prædikestolen med sine tre plader med bibelske motiverer indsat er skåret i moseeg, af billedskærer Karl Friederich Grunwald (skuespiller Morten Grunwalds far). Den er doneret af familien Hildeborg Larsen på I.C. Schiøtetsvej 8. Den midterste af disse plader har i tidernes løb været ude for en temmelig hårdhændet behandling. Der har altid kommet mange unge i kirken - ungdomskorpsene bl.a. En dag havde et par spejderpiger gemt sig for de andre - oppe på prædikestolen. De trykkede sig godt ind mod en af siderne - og bang, så faldt siden ud samt et par forbløffede småpiger. Det samme skete ved en anden lejlighed. Præsten prædikede voldsomt og gestikulerede - åbenbart også med benene - så pladen røg ud med et brag. Den holder stadig, men den er revnet i midten. 
Kirken bliver i al sin enkelthed ofte beskrevet som "hyggelig", når folk besøger den for første gang.

 

Nye projekter kommer til

I 1980'erne fik kirken indbygget en elevator, så gangbesværede let kan komme ind i kirken eller i salen til arrangementer.
I 1990'erne blev der opsat fem glødelamper i hvælvingen ved altervæggen, så rummet oplyses bedre og udefra blev der opsat projektør, så glasmosaikken belyses om aftenen.
I 2002 fik kirken et nyt altertæppe, tegnet af væver og designer Anne Heegaard, som også er kirketjener i kirken. Hun har ladet sig inspirere af lyset, der falder ind igennem altervinduerne og tæppet kan tillige opfattes som en blomstrende have, man træder ind i. Tæppet er vævet af Berthe Forchhammer. 
Kirken har også fået lagt et smukt trægulv.
I nullerne har underetagen fået to nye og store køkkener, som imødekommer de utroligt mange mennesker, som hver uge strømmer gennem kirken til de mange arrangementer.

Aktivt menighedsliv

Flintholm Kirke har historisk set altid været utroligt aktiv og er det i den grad stadig. Udover højmessen om søndagen kl. 10 og de mange kirkelige handlinger, så foregår der et væld af aktiviteter i løbet af en uge. I 2014 var Flintholm fx den kirke med flest besøgende gennem året i Københavns Stift. Den første og sidste onsdag i hver måned kl. 17.30 er der hhv. børnegudstjenester med spisning og filmgudstjenester med efterfølgende spisning og film.
Flintholm Kirke danner ramme om aktiviteter for mennesker i alle aldre. Babysalmesang, børnerytmik for 1-3 årige, Spirekor og Juniorkor, FDF og De Grønne Pigespejdere. Der er mange juniorkonfirmander og endnu flere konfirmander fra bl.a. sognets tre skoler, Johannesskolen, Søndermarkskolen og Tre Falke Skolen. Samarbejdet med skolerne er utrolig godt og giver anledning til rigtig mange skole/kirkebesøg. 
Flintholm Foredrag den 2. og 4. tirsdag i hver måned skaber udover caféaftener og kirkens mange koncerter et bredt og stort menighedsliv. 
Sammen med Lindevang Kirke drives mødestedet "Den Brogede Verden", som har til huse i Lindevang Kirkes menighedslokaler. Her kan man få en kop kaffe og en snak samt gode råd fra en socialrådgiver og deltage i det sociale samvær.

Der arbejdes endvidere på tværs af de 10 sogne i hele Frederiksberg Provsti bl.a. ved det fælles indstik i Lokalavisen Frederiksberg, som den sidste uge i hver måned orienterer om alle kirkernes aktiviteter. I løbet af året skabes der flere kirkelige og kulturelle arrangementer i fælleskab kirkerne imellem.

Menighedsrådet sørger i det hele taget for gode vilkår for evangeliets forkyndelse og gode kår for kirkegængerne og de ansatte. Fællesskabet omkring kirken er selvfølgelig et andet nu end i den første periode, men der er stadig en god ånd i kirken og alle er så velkomne!