Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Flintholm Kirke
Porten til Frederiksberg

Babysalmesang i Flintholm Kirke på Frederiksberg

NÆSTE HOLDOPSTART: TIRSDAG D. 16. August

Undervisningen ligger tirsdage kl. 10:30 for ca. 2-6 mdr. og kl. 11:30 for ca. 7-11 mdr.

De små er i fokus når vi gennem musikken åbner et helt nyt univers. Vi synger sange og salmer med fagter, leger med rim og remser, fortæller historier i babyhøjde og blæser magiske sæbebobler.

På holdet for de mindste er især nærhed og sansestimulering i fokus og undervisningen foregår i et roligt tempo.

På holdet for de lidt større babyer kommer alle sanser i brug, når vi blandt andet leger med med trommer, rasleæg og faldskærm. 

Barnest sanser stimuleres og udvikles, og der er plads til både nærvær og glæde undervejs. Et dejligt pusterum for både forældre og babyer.

Bagefter er der mulighed for at bliver og hygge med kaffe til de store og mad til de små.

Undervisningen varer cirka 45 min og den sidste gang er en lille babygudstjeneste på børnenes præmisser med levende musik. 

Tilmeld dig forløbet for 2-6 mdr. med opstart d. 16. august kl. 10:30  klik HER 

Tilmeld dig forløbet for 7-11 mdr.  med opstart d. 16. august kl. 11:30 klik HER

 

Undervisningsgange

Tirsdage 16. august til og med tirsdag 11. oktober. Dog ingen undervisning d. 4. oktober.

Betaling

Det koster 200 kr. (300 kr. for tvillinger) for forløbet på 8 gange.

Du kan betale enten på Mobile Pay på 37768 eller til kirkens konto: reg. nr. 2191, konto. nr. 8850002461. (Skriv BABY, barns navn/forældres navn i besked-feltet. Betaling er bindende.)

I er tilmeldt, når I har betalt.

Hvis holdene ikke er fyldt op, er det muligt at springe på midt i et forløb til reduceret pris.

Underviser

Konservatorieuddannet musikpædagog og musikformidler Anne-Katrine Odgaard 

For spørgsmål eller flere oplysninger kontakt Anne-Katrine på akao@km.dk / 51 941 942

Babysalmesang